Tag konfrontationen

Tag konfrontationen - skab modig dialog og ægte forandring

Ledelsesforandring for hele organisationen

Som ledere støder vi på konfrontationer hver eneste dag. Både konfrontationer mellem os selv og medarbejdere eller kollegaer, og når vi er vidne til konfrontationer mellem andre. Nogle ledere spurter af sted for at undgå dem. Andre bider tænderne sammen og håber, at konfrontationerne hurtigt er overstået. Men gennem ledelsesforandringsprocessen ”Tag konfrontationen” opfordres lederne og hele organisationen til at opsøge konfrontationerne og gøre dem til en del af deres dagligdag.

En konfrontation er ikke det samme som en konflikt. En konfrontation udfordrer det eksisterende for at bidrage til et endnu bedre resultat. Det kan skabe en konflikt, men ikke nødvendigvis. Konfrontation betyder ”pande mod pande”, og en leder skal have modet til at læne sin pande ind i konfrontationen og opfordre medarbejdere til at gøre det samme.

Ledelsesforandringsprocessen Tag konfrontationen henvender sig til ledere på alle niveauer, og andre der har et formelt eller uformelt ledelsesansvar. Processen giver viden om, værktøjer til og træning i:

  • Hvordan du opdager og handler på konfrontationer
  • Hvordan du opsøger konfrontationen og bidrager konstruktivt
  • Hvordan du inspirerer andre til at opdage, bidrage og handle på konfrontationer

Forandringsledelsesprocessen tager udgangspunkt i bogen ”Tag konfrontationen – skab modig dialog og ægte forandring”, og kan designes, så den passer præcis til jeres organisation.

logo-hvid